Giv din hund den bedste start - Gå i hvalpeskole
Hvalpemotivation for hvalpe på under 6 mdr. ved kursusstart
Har du lige fået hundehvalp i huset? Eller har hvalpen været hvalp længe nok nu, og trænger til lidt træning?
Formålet med hvalpemotivation er at give dig og hvalpen de bedste forudsætninger for et godt liv sammen.
Kursusindhold
Træningen har fokus på kontakt, miljøtræning (lyde, trafik, forskelligt underlag) og socialisering (fornuftig omgang med andre hunde og mennesker).
Jeg træner udelukkende belønningsbaseret og efter klikkerprincipper. Det betyder, at du skal beregne en hel del lækre godbidder til træningen - til gengæld får du en hund, der vil elske at arbejde sammen med dig og gøre det, du beder den om. "Alt godt i denne verden sker inde ved mor og far" - er den idé vi vil plante i hvalpens hoved.
Helt konkret vil vi arbejde med at
- Gå pænt i snor
- Komme, når der bliver kaldt
- Forskellige hverdagsudfordringer som fx at slippe de sure sokker
- Have fire poter i jorden, når man hilser på mennesker
- Sit, stå og dæk
- Forskellige targetøvelser
- Hundens pleje (børste, klippe klør) og andre udfordringer, I møder.
Undervejs i træningen får I også idéer til forskellige aktiverende lege for hvalpen, som I kan lave hjemme.
Kursusforløbet & tur til Århus
Hvalpetræningen løber over 8 gange og foregår i Vitten på en privatadresse. Vi træner på en stor græsplæne, og i tilfælde af dårligt vejr, kan vi trække ind i en metalhal med læ og ly for regn og blæst. Der er maks. 7 hunde på holdet, til gengæld er familiemedlemmer hjerteligt velkomne til træningen. Lørdag d. 10. juni tager holdet på tur til Århus C.
Hvalpemotivation, maj-juni
Hvalpemotivation kl. 16.00-17.00
- start 9. maj 2023
- 9., 16., 23. og 30. maj
- 6., 10. (Bemærk, lørdag kl. 10.00 i Århus C), 13. og 20. juni
8 lektioner, maks. 7 hunde
Pris: 1085,-
Tirsdage i Vitten
Vi træner på en stor græsplæne ved et nedlagt gartneri
Tørvevej 3
8382 Hinnerup