Selvtillid og empowerment gennem næsearbejde
Nose Work Foundation - For særligt sensitive hunde
Danmarks nye hundesport hedder Nose Work. Oprindeligt var konceptet bag Nose Work ikke konkurrencesport men aktivering af internathunde med lavt selvværd.
Når hunde (og andre dyr) søger efter noget, aktiveres et urinstinkt. Den estiske neuroforsker Jaak Panksepp kaldte dette instinkt for SEEKING, og beskrev det som 1 af alle dyrs 7 kernefølelser. Når SEEKING systemet slås til, producerer hjernen dopamin - et lykkehormon. Årsagen er, at alle dyr skal kunne søge for at finde mad eller mage for at sikre artens overlevelse. Når hjernen udskiller et lykkestof bliver dyret glad og vil søge mere. Netop udskillelsen af dopamin i forbindelse med søgearbejde var årsagen til, at man på de amerikanske internater, hvor der sad mange stressede hunde, i sin tid henvendte sig til Ron Gaunt, Jill-Marie O'Brien og Amy Herot - grundlæggerne af det, vi i dag kender som Nose Work.
Udskillelsen af dopamin hæmmer udskillelsen af kortisol - stresshormon. Eller sagt på en anden måde - søgearbejde er stressnedsættende.
Men Nose Work er ikke bare søgearbejde - det er også problemløsning...på egne poter. Det er empowerment, selvbestemmelse, og det giver selv utrygge hunde masser af selvtillid.
Kursusindhold
På dette kursus tager vi særlige hensyn til de deltagende hunde, der kan være reaktive, stressede og/eller lydfølsomme. Der er kun 4 hunde på holdet, og der vil aldrig være mere end én hund på ad gangen. Derfor er det vigtigt, at din hund kan opholde sig trygt i bilen, når den ikke er på.
Vi starter med at søge efter godbidder i mange forskellige miljøer. Målet er en hund, der elsker at søge. Afhængigt af kursisternes træning hjemme, kan vi ret hurtigt i forløbet introducere duften af lavendel. Lavendel er den første duft i henhold til de officielle konkurrenceregler, og selvom målet ikke er konkurrence, men selvtillid, er det den duft, vi arbejder med.
Kurset er ment som en introduktion til sporten, og du vil efter kurset kunne arbejde videre med søgearbejdet hjemme. Hvis der er stemning for det, kan forløbet forlænges
Kursusforløb
Kurset strækker sig over 4 x 1,5 time og for at give tid og plads til den enkelte, er der kun plads til 4 kursister.
Mandage kl. 19.15-20.45
Nose Work - Foundation, For særligt sensitive
Mandage kl. 19.15-20.45
- 13., 20. og 27. august
- 3. september
4 lektioner, 6 timer, maks. 4 kursister
Pris: 1300,-
Træningspladsen
Vi træner på arealerne ved
Hundehuset i Hadsten
Langskovvej 37
8370 Hadsten