Tricks - Grundfærdigheder (frokostkursus)
For dig, der vil lege med sjove tricks
Det ser flot og sjovt ud, når hunde kan udføre forskellige sjove, søde eller avancerede tricks. Nogle tricks er lette, andre er komplicerede, men alle består de af forskellige grundfærdigheder. Grundfærdigheder er de byggeklodser, som alle tricks er bygget op omkring, så har din hund først en god forståelse for grundfærdighederne, så er det kun hundens fysisk og velfærd og din fantasi, der sætter grænserne for, hvad I kan lave sammen.
Kursusindhold
På dette kursus kommer vi omkring de færdigheder, som jeg mener er de vigtigste i forhold til at kunne lære mere avancerede tricks. Vi kommer til at arbejde med
- Gi' pote
- Snurre
- Slalom mellem handlers ben
- Bakke
- Spring
- Holde en position
- Stå, sit, dæk
Når du træner tricks med din hund, opnår den en større kropsbevidsthed, og den bliver opfindsom - dét er med til at styrke hundens selvtillid.
Trickstræning er positiv hundetræning
Træningen på trickskurset foregår med ros, godbidder og leg, og du vil få en hund, der vil ELSKE at træne med dig.
Tricks - Grundfærdigheder
Tricks - Grundfærdigheder
- Onsdag d. 8. juli kl. 10-14
Maks 6 kursister
Pris: 549,- kr
Prisen inkluderer frokost og drikkevarer
Stenalt Skov - Djursland
Træningen finder sted
Kristianslundvej 12
8950 Ørsted